Digitale gudstjenester

Videoerne liger i kronologisk rækkefølge med de nye først.

17. maj 2020

Så blev det 5. søndag efter påske og tid til den sidste digitale gudstjeneste i denne omgang. På torsdag kan vi nemlig atter mødes i kirken til Kr. Himmelfart – og hvor bliver det herligt! Dagens gudstjeneste skal handle om “angst og håb”, og vi skal høre fra Johannesevangeliet kap. 17,1-11.

SøndagsOrdet (17. maj 2020)

10. maj 2020

Så blev det d. 10. maj – dagen vi har ventet på længe. Noget tyder på, at vi inden længe atter kan mødes til den velkendte gudstjeneste, men meget er endnu uvist, så vi vil bede jer holde øje med hjemmeside og Facebook, hvor vi løbende orienterer jer. For nu må I “nøjes” med endnu en digital gudstjeneste til 4.s.e.påske, hvor vi skal høre lidt om “fornuftens veje”… God søndag til jer alle!

Kirke: Vejlby kirke, Allingåbro

Læsning: Johs. 8,28-36

Præst: Signe Helbo

Organist: Klaus Bjerg

SøndagsOrdet (10. maj 2020)

3. maj 2020

Så blev det endnu engang søndag, nærmere bestemt 3. søndag efter påske. Temaet for dagens gudstjeneste er “læring”. Vi beklager, at præstens mikrofon ikke har været retteligt tændt på denne gudstjeneste, men vi håber, at I alligevel kan høre, hvad der bliver sagt – husk at prædikenen kan læses i skriftlig form på både hjemmeside og Facebook søndag eftermiddag i form af “SøndagsOrdet”. God søndag til alle!

Kirke: Vivild kirke, Allingåbro

Læsning: Johs. 14,1-11

Præst: Signe Helbo

Organist: Asbjørn Rosendal

Præludium: Nicolaus Bruhns: Uddrag af Præludium i e-mol

Postludium: Gordon Young: Offertoire

Salme 606, “Kommer, hvo vil visdom lære”

SøndagsOrdet (26. april 2020)

26. april 2020

Dagens gudstjeneste handler om tro og tvivl, og vi kan lige så godt allerede nu afsløre, at den ene ikke kan eksistere uden den anden. Spørgsmålet er: Hvad er tro? Hvad gør det ved vores liv at tro – og hvad sker der, når vi tvivler?

 Musikken til dagens gudstjeneste er af F. Couperin 1668-1733, fra hans lille orgelmesse skrevet til de franske klostre:

Præludiet: 5. Sats – Kyrie

Postludiet: Sidste sats – Deo gratias, petit plein jeu

Dagens salme er DDS 604 ‘Det koster mer, end man fra først betænker’ (Brorson 1735)

 Læsning: Johs. 10,22-30

Præst: Signe Helbo

Organist: Asbjørn Rosendal

Kirke: Vejlby kirke, Allingåbro

SøndagsOrdet (26. april 2020)

19. april 2020

I dag er det første søndag efter påske, og vi skal høre om Jesus, der gør Peter til hyrde, selvom han kort forinden har fornægtet Jesus hele tre gange. Dagens tema er “tilgivelse” – jeg håber, I vil se med!

Læsning: Johs. 21,15-19

Præst: Signe Helbo

Organist: Klaus Bjerg

Kirke: Vivild kirke, Allingåbro

SøndagsOrdet (19. april 2020)

13. april 2020

Så blev det anden påskedag, og vi skal høre om Maria, der sørger ved graven – og om følelsen af at være hjemløs i livet. Jeg håber, I vil være med!

Læsning: Johs. 20,1-18

Præst: Signe Helbo

Organist: Klaus Bjerg

Kirke: Vejlby kirke, Allingåbro

PåskeOrdet #5

12. april 2020

Så blev det påskedag – den største kirkelige højtid, og så kan vi ikke engang mødes i kirken til fælles hyldest af Vorherres nåde. Heldigvis er der små tegn på nåden allesteder, fx. i haverne hvor påskeblomsterne står i flor. Det skal vi høre mere om i dagens gudstjeneste, og så skal vi huske, at Guds nådefulde Ord lyder, selv når kirkens døre er lukkede. Jeg håber, I vil fejre gudstjeneste sammen med mig – rigtig glædelig påske!

Læsning: Matt. 28,1-8

Præst: Signe Helbo

Organist: Klaus Bjerg

Kirke: Vivild kirke, Allingåbro

PåskeOrdet #4

10. april 2020

I dag er det langfredag; dagen hvor Jesus skulle bære sit kors mod døden på Golgata. En dag med tårer, smerte, sorg og savn – men samtidig en dag, hvor den største nåde af alle sker fyldest. Hvordan hænger det sammen? Vær med til dagens gudstjeneste og find ud af det…

PåskeOrdet #3

9. april 2020

Så blev det skærtorsdag. Dagen som vi kender for Judas’ svigt, den sidste nadver og Jesus, der vasker disciplenes fødder. I dag er temaet for gudstjenesten imidlertid “Jesu forbilledlighed” – hvordan skal det mon forstås? Se med her for at høre vores præsts bud på det…

PåskeOrdet #2

5. april 2020

Det er blevet Palmesøndag, hvor påskefortællingens første akt udspiller sig. Vi skulle traditionen tro have afholdt konfirmationer i dag, men desværre er mange ting i denne tid langt fra, som de plejer – det gælder også påsken. I år skal vi fejre den sammen, hver for sig. Kan man overhovedet det?! Ja, det kan man – for i troens fællesskab er vi ét, uanset tid og sted. Derfor håber jeg, at I vil fejre gudstjeneste med mig, omend det ikke er det samme, som det plejer. Heldigvis lyder evangeliet til os – præcis som det plejer!

Læsning: Johs. 12,1-16

Præst: Signe Helbo

Organist: Klaus Bjerg

Kirke: Vejlby kirke, Allingåbro

PåskeOrdet#1

29. marts 2020

I dag er det Mariæ Bebudelse; dagen, hvor den største fortælling af dem alle tager sin begyndelse. Vi skal høre om temaet “den mægtige Gud hos det svage menneske”, og evangeliet finder vi hos evangelisten Lukas. Jeg håber, at I vil se med!

Læsning: Lukasevangeliet 1,46-55

Præst: Signe Helbo

Organist: Klaus Bjerg

Kirke: Vivild kirke, Allingåbro

 Se dagens SøndagsOrd (29. marts 2020) (pdf)

22.  marts 2020

Den første officielle isolationsuge er forløbet – vores hverdag er kuldkastet, og vi ved ikke, hvornår vi igen kan vende tilbage til vores velkendte og trygge rutiner. Det er ligeledes endnu uvist, hvornår vi atter kan mødes i kirkedøren, så indtil videre må vi “mødes” vi her. I dag er det midfaste, og dagens evangelium handler om LIV TIL VERDEN – et tema, der synes foruroligende aktuelt i denne tid… I dagens anledning sidder Klaus Bjerg bag orgelet, og gudstjenesten er optaget i Vejlby kirke. Jeg håber, at I vil fejre gudstjeneste sammen med mig – hver for sig!

Kh. Signe

Se dagens SøndagsOrd (22. marts 2020) (pdf)

15. marts 2020

I denne tid, hvor vi skal være sammen hver for sig i håbet om at bremse den pandemi, der har sat verden på stand-by, må vi fejre gudstjeneste på alternativ vis. De kommende søndage må vi således “ses” i den virtuelle verden. Derfor har valgmenigheden oprettet en kanal på YOUTUBE, hvorfra vi vil fejre gudstjeneste de kommende uger, ligesom jeg vil bestræbe mig på løbende at dele nogle præstelige tanker omkring den krise, vi befinder os i. I kan følge med i begge dele på YouTube eller her på Facebook. Søndag vil jeg derudover dele mit bud på et “SøndagsOrd” (en refleksion over dagens evangelium) med jer i skriftlig form på hhv. Facebook og hjemmeside. 

Dagens evangelium, til 3. søndag i fasten, handler om SANDHED og LØGN – og dét tema skal vi ikke snydes for her midt i al vor uvished… 

Jeg håber, I vil fejre gudstjeneste sammen med mig – hver for sig!

Kh. Signe

Se dagens SøndagsOrd (15. marts 2020) (pdf)

Luk menu