Valgmenighedstanken er udsprunget af den grundtvigske frihedstanke og det grundtvigske syn på kirkelighed og folkelighed. Derfor har valgmenigheder historisk set været tæt knyttet til forsamlingshus, højskole og efterskole – hos os i særdeleshed udtrykt gennem samarbejdet med den lokale efterskole, VGI, som vi årligt har fællesarrangementer med.

 For Grundtvig var det kristne menighedsliv samlet om dåb og nadver. Udenfor kirken – med gudstjenestens fællesskab som baggrund – mødes vi i et folkeligt fællesskab, for at tyde og tolke den verden vi lever i og diskutere det samfund, vi er en del af. Vi kan mødes og glædes over historie, litteratur, kunst, kultur, sange og meget mere. Menigheden udvikler sig i takt med sine medlemmer, og man har som medlem mulighed for at sætte sit præg.

 En valgmenighed er de mennesker, der på tværs af sognegrænser udgør kredsen omkring kirken, og som aktivt har valgt den pågældende menighed. Norddjurslands Valgmenighed har omkring 500 medlemmer, og er dermed en relativ stor valgmenighed – alligevel er det en menighed, hvor man kerer sig om hinanden og menighedens fælles liv.

 Valgmenigheden er en fri og åben menighed inden for rammerne af Den Danske Folkekirke. Vi er derfor underlagt kirkeministeriet, men modtager ingen økonomisk støtte fra hverken stat eller kommune.

Derfor er menighedens medlemmer fritaget fra kirkeskatten for i stedet at betale et medlemsbidrag direkte til menigheden. Det er disse bidrag, der financierer menigheden – derfor er menigheden medlemmernes.

Frihed og udstrakt selvstyre

Valgmenigheden vedkender sig fællesskabet med Folkekirken på den måde, at det, der foregår i kirken, grundlæggende er det samme som i en sognemenighed. Det betyder, at de kirkelige handlinger, såsom dåb og vielse, har samme gyldighed som i sognemenighederne. Vi frasiger os ikke fællesskabet med Folkekirken, men bruger friheden til at finde egne veje indenfor fællesskabets rammer – en mulighed som Grundtvig var forkæmper for. En valgmenighed ønsker størst mulig selvstændighed med hensyn til alt det, der foregår omkring kirken. Det viser sig tydeligst på to områder; økonomi og præstevalg. Menigheden vælger, ansætter og lønner selv sin præst.

 Menigheden har et udstrakt selvstyre. Derfor er valgmenighedens eksistens afhængig af, at der stadig er medlemmer, som vil sørge for rammerne omkring menighedens liv.

Kirker

I Norddjurslands Valgmenighed har vi ikke egen kirke, men »lejer os ind« i de lokale sognekirker i henholdsvis Vivild og Vejlby. Menigheden er dog ikke hverken bundet eller begrænset til de to kirker, hvorfor de kirkelige handlinger også kan foregå i andre kirker. Denne mulighed benyttes eksempelvis hos de medlemmer, der ikke er bosiddende i nærområdet. På den måde kan man sige, at vi er en levende menighed – både hvad angår geografi og aktiviteter.

Vivild Kirke er en middelalderkirke med kor, skib, våbenhus og tårn. Vejlby Kirke er ligeledes en middelalderkirke, som er ombygget i 1923. Dele af middelalderkirken er bevaret.

 Lidt historie

I 1849 fik vi gennem Grundloven religionsfrihed – bl.a. takket være Grundtvig. Dette har betydet, at enhver siden 1855 har kunnet løse sognebånd til en anden præst end den lokale. Denne frihed blev i 1868 udvidet til en valgmenighedslov, der klargjorde, at 50 personer kan danne en valgmenighed, når de selv afholder alle udgifter – og når de i øvrigt bedriver teologi, der er i overensstemmelse med Folkekirkens.

 Norddjursland Valgmenighed blev som nævnt oprettet i 1948. Den opstod i de kirkelige samfundskredse, der var i sognene Nørager, Gjesing, Fjellerup, Vivild og Vejlby og i kredsen omkring Vivild Ungdomsskole (nuværende VGI).

 I begyndelsen var der gudstjeneste i Vivild og Vejlby – og en gang om måneden i skiftevis Nørager, Gjesing og Fjellerup. Siden engang i 60’erne har valgmenigheden holdt sine faste gudstjenester i Vivild og Vejlby.

 Ledelsen

På en årlig generalforsamling vælges bestyrelsen, der består af 7 medlemmer, som hver især vælges for en to-årig periode. Bestyrelsen har følgende opgaver: Den økonomiske administration samt drift og vedligeholdelse af menighedens ejendomme. I øvrigt tilrettelægger den – i samarbejde med præsten – tidspunkter for gudstjenester, møder og øvrige aktiviteter i menigheden.

 Gudstjenester og møder

Gudstjeneste med dåb og nadver er menighedens åndedræt og hjerteslag. Valgmenigheden har gudstjeneste næsten hver søndag skiftevis i de to kirker.

Nogle gange i løbet af året afholdes gudstjenesten om aftenen – evt. efterfulgt af møde i konfirmandstuen. Ved særlige lejligheder holder vi friluftsgudstjeneste, ligesom vores årlige grundlovsmøde fejres i det fri i haven på Søndermarksvej. Derudover tager menigheden initiativ til diverse kulturelle aktiviteter såsom læsekreds, højskoleformiddage, foredrags- og sangaftener, – ligesom der også af og til afholdes særlige familie- og børnegudstjenester og babysalmesang. Som allerede nævnt kan man som medlem være med til at sætte sit præg på de forskellige aktiviteter.

 Kontakt til andre

Udover den tætte kontakt til efterskolen, har menigheden ligeledes kontakt til – og samarbejde med – andre lokale foreninger og lokalsamfundet i øvrigt.

Som fast tradition mødes vi hvert år i sensommeren med de andre østjyske grundtvigske valgmenigheder til gudstjeneste og fællesmøde. Mødet afholdes på skift i de forskellige menigheder.

Derudover samles vi med de øvrige grundtvigske valg- og frimenigheder til årsmøde i juni.

Hvordan bliver man medlem?

Man bliver medlem ved at henvende sig til valgmenighedens præst eller ved at melde sig ind via hjemmesiden. Uanset hvilken løsning man vælger, sørger præsten for, at flytningen/sognebåndsløsningen meldes til myndighederne.

Hvad koster det?

Ved indmeldelse fritages man som nævnt fra kirkeskatten. I stedet forpligter man sig på medlemsbidraget til menigheden. Medlemsbidraget er fradragsberettiget på selvangivelsen og svarer nogenlunde til den kirkeskat, der betales i den øvrige Folkekirke. Alle under 18 år er fritaget fra at betale bidrag til valgmenigheden.

 Præstens stilling

Bestyrelse og menighed vælger præsten og kirkeministeren stadfæster ansættelsen, dvs. konstaterer, at præsten opfylder betingelserne for ansættelse i Den Danske Folkekirke. Valgmenighedens præst er i sin embedsførelse uafhængig af bestyrelsen.