Mandsminde foredrag

Efter Gudstjenesten søndag den 6. september, er der mandsmindeforedrag ved Lars Møller i konfirmandstuen.

“We’re gonna tell it home!” står der på skiltet, som den unavngivne dansker holder. “Vi fortæller det derhjemme!” Tid: Sommeren 1983. Sted: Jerusalem. Alder: 25 år.

Anledningen var nogle få maskinpistol-bevæbnede fundamentalisters massakre på 33 studenter på Hebron Universitet.

Den unavngivne dansker rejste videre rundt i Mellemøsten og fortsatte ind i Kurdistan, Persien og Asien. Men ord forpligter. Og da han året efter kom hjem, lavede han en timelang radioudsendelse i Århus Nærradioen om massakren i Hebron. Det blev starten på karrieren for journalist Lars Møller.

Foredraget begynder i kløften til den bibelske by Petra i Jordan, og i indremissionske Rønde, hvor Lars Møllers voksede op – med en mor med udlængsel, og med en far med dybe rødder i den jyske historie – og foredraget forsætter ind i et arbejdsliv som rejsende reporter og medieaktivist i verdens konfliktområder.