Den 5. juni forventer vi at kunne gennemføre vores traditionsrige grundlovsmøde. Vi begynder med gudstjeneste i Vivild kirke kl. 14.00, hvorefter vi bevæger os over i forhaven på Søndermarksvej 43. Programmet herfor kan vi endnu ikke løfte sløret for, men vi er i fuld gang med at arrangere et grundlovsmøde, der lever op til vores rige tradition, og vi tør godt afsløre, at årets grundlovstaler er professor emeritus fra Syddansk Universitet, Johannes Nørgaard Frandsen. Vi håber, I vil være med!
