You are currently viewing Foredrag – det er skammens skyld

Foredrag – det er skammens skyld

Ph.d. og højskolelærer, Christian Hjortkær fra Silkeborg Højskole gæster os med et foredrag om skam torsdag d. 7. april. Foredraget afholdes i samarbejde med VGI i efterskolen foredragssal kl. 19.15. Om foredraget skriver han: ”Skammen er vendt uventet tilbage. Vores bedsteforældre kastede den bort og forbød den. Vi er fri af skam, sagde de. Men i dag rammer skammen ungdommen som en boomerang lige i ansigtet. Vi skammer os, selvom vi ikke må. Vi føler os afslørede og utilstrækkelige, når vi sammenligner os med andre. Problemet er ikke, at vi har gjort noget forkert, men at vi aldrig har gjort nok. Hvad gik der galt? Og hvad kan vi gøre ved det?”

Alle er velkomne til at deltage i dette livsvise foredrag. Tilmelding er ikke nødvendigt.