Onsdag den 13. marts gæster Ole Juul os med et foredrag om Jeppe Aakjær, en af vores helt store jyske digtere, som vi nok bedst kender fra hans sange. I sit foredrag vil Ole Juul fortælle om Jeppe Aakjær og hans tid som forfatter og samfundsrevser. Aakjær var flere gange i konflikt med samfundet, som han gjorde oprør imod. I 1904 skrev han ”Vredens børn”, der satte sindene i kog over hele Danmark. Vores organist, Klaus Bjerg, vil sidde bag tangenterne og akkompagnerer sangene undervejs. Vi begynder med kaffe og brød kl. 10.00, og slutter med fælles frokost. Pris: 75 kr. Tilmelding ikke nødvendig. Vel mødt!
Formiddagshøjskole
- Post category:Ikke-kategoriseret