You are currently viewing Påsken i valgmenigheden

Påsken i valgmenigheden

Påsken nærmer sig, og nye traditioner har efterhånden indfundet sig i valgmenigheden. Menighedskoret vil synge for os Palmesøndag. Skærtorsdag skal vi igen i år på påskevandring fra Gjesing til Vivild ad Markvangen og Åstien, ca. 4 km. Varighed ca. 2 timer med en pause i Sorvad Dyrehave undervejs. Man medbringer selv eventuel forplejning. Efter nogle timer i den friske luft er vi klar til gudstjeneste i Vivild kl. 14.00. Langfredag bryder vi den vante form og holder liturgisk gudstjeneste med fokus på eftertanke. Synes du også, at Langfredag er en mærkelig dag, kan du i læsekredsen tirsdag den 23. april blive klogere på de ord, Jesus ytrer på korset, og måske derigennem blive klogere på, hvad Langfredag – eller gode fredag, som den kaldes på engelsk – er for en størrelse. Påskedag i år skal vi fejre dåb, så påskeglæden for alvor kan komme til sin ret. Vel mødt!