Krop & Ånd – nyt forløb

Har du brug for en pause til at lade op? Oplever du, at det hele går lidt hurtigt? At hverdagen og livet indimellem kan virke overvældende med alt, hvad der rører sig? Det har været berigende at tilbyde en ny mulighed for at få det kristne budskab om fællesskab og forankring til at slå rødder i os, så det, der opleves umuligt, bliver muligt at bære. Det vil vi gerne tilbyde igen.

Norddjurslands Valgmenighed tilbyder derfor endnu et forløb med Krop og Ånd. I dette efterår er det over 3 gange med temaerne Tro, Håb & Kærlighed. Vi mødes i konfirmandstuen hveranden onsdag kl. 20-20.50. Datoerne er d. 30/10, d. 13/11 og den 27/11-24. De tre gange udgør et samlet forløb, og fællesskabet og forankringen næres bedst gennem fremmøde. Igennem nogle lette yogaøvelser og efterfølgende afspænding får vi kontakt til kroppen, så vi gradvist kan åbne hjertet for en kort præstelig refleksion, en bibel læsning og velsignelsen.

Ergoterapeut Anette Jackson, der står for den kropslige del af forløbet, har igennem 16 år praktiseret og guidet i yoga bl.a. i VIF. Den er en værdsat del af hendes arbejde og hverdag. Læs mere om Anettes baggrund på www.jact.dk. Valgmenighedspræst Signe Helbo står for den åndelige del af forløbet.

Alle kan være med – men tilmelding forudsættes!
Forløbet kræver ingen træningsmæssige eller åndelige forudsætninger, ligesom medlemskab af valgmenigheden ikke er en forudsætning. Vi har erfaret, at holdet egner sig til 11 mænd og kvinder i alle aldre. Tilmeldingen lukkes, når holdet er fyldt. Pris 175 kr for 3 gange, overføres med MobilePay ifbm. tilmelding.

Tilmeld dig ved at kontakte Signe Helbo på 23679413 (SMS med dit fulde navn). Betaling sker til valgmenighedens MobilePay på 668173 med kommentaren ”Krop og Ånd”. Tilmelding er bindende.

Medbring gerne yogamåtte (vi har ekstra, hvis du ikke har en), tæppe og evt. uldsokker til afspændingen, to små håndklæder.

Sted: Konfirmandstuen, Søndermarksvej 43 i Vivild.

Er der mere?
Har du spørgsmål eller noget, du vil dele inden vi ses, så tøv ikke med at ringe eller skrive til Anette Jackson på 20462277 eller Signe Helbo på 23679413.

Vi glæder os til endnu et dejligt forløb!