Adventsgudstjeneste i Vivild Kirke

Hvornår:
29. november 2026 kl. 14:00 – 16:30
2026-11-29T14:00:00+01:00
2026-11-29T16:30:00+01:00

Adventstiden indledes med, at vi fejrer kirkeligt nytår. Det markeres med gudstjeneste i Vivild kirke kl. 14.00 ved Signe Helbo efterfulgt af fortælling, kaffe og kage i konfirmandstuen. I år har Lone Broholm takket ja til at komme og fortælle for os. Lone er en begavet fortæller, der formår at gøre ord levende. Hun vil ikke løfte sløret for, hvad vi skal høre, andet end at det er ”en julefortælling om børn og fulde folk og sandheden” – og mon ikke lidt julestemning vil sænke sig over vores forventningsfulde adventshjerter. Vær velkommen til en eftermiddag, der kaster adventens håbefulde lys gennem vintermørket!