Formiddagshøjskole om Løvenholm v/Klaus Højbjerg

Hvornår:
18. november 2026 kl. 10:00 – 12:30
2026-11-18T10:00:00+01:00
2026-11-18T12:30:00+01:00
Hvor:
Konfirmandstuen
Søndermarksvej 43
Vivild
Pris:
75 kr.

Formiddagshøjskole om: ”Løvenholm – fra middelalderlig hovedgård til Danmarks største skovgods”. Vi dykker ned i herregården Løvenholms lange og omskiftelige historie fra middelalderen og frem til i dag. Undervejs får vi et indblik i forskellige aspekter af godsets historie – fra den farverige personalhistorie, bygningshistorien og livet for herskab og tjenestefolk til udvikling i driften og nutidens restaureringsarbejde.

Foredraget tager udgangspunkt i bogen “Løvenholm”, der udkom i efteråret 2024, og som foredragsholderen, Klaus Højbjerg, har været hovedforfatter på. Vi mødes i konfirmandstuen kl. 10 til brød, kaffe og fællessang og slutter med fælles frokost efter foredraget. Tilmelding forudsættes ikke. Vel mødt!