Kai Normann Andersen – sange til tiden

Tirsdag den 23. januar holder vi sangaften i foredragssalen på VGI. Aftenen ledes af vores organist, Klaus Bjerg, der skriver følgende om aftenens tema: “Velkommen til en times tid i godt selskab med Kai Normann Andersen, et udvalg af hans vidunderlige sange og et kig på hans alsidige komponistvirke. Som en uhyre flittig og talentfuld komponist, satte Kai Normann Andersen tone og melodi til tekster, der blev til en næsten uendelig perlerække af evergreens, vi alle med stor glæde kan nynne med på den dag i dag. Sangene fortæller på hver deres måde om det menneskelige liv, – og om det samfund og den virkelighed, vi alle er en del af.” Alle er velkomne til at være med!